Dansk Fliserens ApS renser fliser på Tirsbæk Gods
Fliserens af Terrasse udført af Dansk Fliserens ApS

Dansk Fliserens ApS søger 5 sæsonfliserensere!

Vi søger friske, positive folk fra trekantsområdet, østjylland eller midtjylland med drive til vores voksende landsdækkende virksomhed.

I Dansk Fliserens ApS er vi, og vil være kendt for at have den bedste service i branchen. Når de andre stopper, fortsætter vi! Derfor mangler vi nye folk til vores udførende opgaver med start primo marts til ultimo august med mulighed for fastansættelse.

Inden du starter med egne opgaver vil du få et grundigt oplæringskursus på 1-2 uger, hvor vi gennemgår arbejdsopgaverne.

Dine opgaver er primært:

  • Fliserens
  • Vedligeholdelsesaftaler
  • Facaderens
  • Tagrens
  • Vedligehold og klargøring af egen bil
  • Mersalg

Vi forventer, at du er:

  • Villig til at arbejde alle uger fra marts-juni inkl. Helligdage og enkelte weekender.
  • God til at køre bil. Vi kører mange kilometer, da vi er landsdækkende, og kommer rundt på mange kringlede villaveje.
  • Accepterer svingende arbejdsdage. Vi har først fri, når jobbet er fuldført (Normalvis slutter vi omkring kl. 17) .
  • Et morgenmenneske, da vi alle ugens dage møder kl. 07:00 ved kunderne.
  • Tænker selvstændigt og konstruktivt i pressede situationer.
  • Mødestabil og flittig.
  • Basale it-færdigheder.

Vi tilbyder dig et arbejde med en attraktiv lønpakke med firmabil som kan bruges til og fra arbejde, samt et stærkt og sundt fællesskab, hvor der er højt til loftet. Vi har kontor og lager nord for Vejle, men vi møder ude ved kunderne landsdækkende, hvorfor vi er fleksible ift. din bopæl.

Du bliver en del af et ungt vinderhold, og vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV til job@danskfliserens.dk. Vi afholder løbende samtaler.