Der er mange forskellige ting, som du skal være opmærksom på, hvis du vil give dig i kast med at rense dit tag. Inden du tager arbejdshandskerne på, skal du for det første sørge for at have sikkerheden i orden, og dernæst er det en god idé at undersøge, hvilken fremgangsmåde du bør bruge. Der er nemlig, alt efter tagtype, forskel på, hvilken metode der er bedst. Her får du nogle gode råd til, hvordan du bedst muligt renser dit tag for alger og mos, samt hvad du skal være opmærksom på, inden du går igang.
1 – Sikkerhed frem for alt
Inden du går i gang er det for det første vigtigt, at du sørger for sikkerheden. Det kan gå ubeskriveligt galt, hvis du ikke er yderst forsigtig. Som en sikkerhedsforanstaltning kan du eksempelvis lægge en stige på taget, som du kan bruge til at gå på.
Den vil samtidig også skåne taget for din vægt, da tagpladerne eller tagstenene ikke har godt af at blive trådt på. Derudover skal du sørge for at have ordentligt fodtøj på med et godt fodfæste. Men selv med en stige der er lagt solidt, samt godt fodtøj, skal du stadig være meget forsigtig med, hvor du træder, da et fald både kan lede til lemlæstelser eller en potentiel død.
2 – Gå forsigtigt til værks
Inden du starter op for højtryksrenseren, skal du være opmærksom på, at der ikke findes nogle tagtyper, der har specielt godt af en tur med højtryksrenseren. I stedet er det bedre for taget, hvis du bruger en børste eller kost til at fjerne algerne eller mosset, for sådan renser du dit tag bedst.
Hvis det er lidt svært at komme i bund, kan du også bruge lidt vand. Ellers skal du bare i gang med musklerne og bruge noget knofedt. Når du er færdig med at rense taget, skal du huske at rense tagrenderne, så de ikke bliver tilstoppet af skidtet, du lige har fjernet.
3 – Sådan renser du dit tag med algefjerner
Hvis du gerne vil komme dine alger ordentligt til livs, kan du benytte dig af algefjerner. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du bruger algefjerner ovenpå tagpap, kan kemien være skrap overfor pappet og påvirke dens holdbarhed.
De fleste tagtyper kan tåle algefjerner, efter du skånsomt har fjernet snavset. Inden du vælger algefjerner, skal du være opmærksom på, at du bruger et produkt, som er skånsomt overfor miljøet og sundheden. Derudover skal du sikre dig, at det ikke indeholder kemiske stoffer, der kan skade eller misfarve dit tag.
4 – Sådan renser du dit tag med en højtryksrenser
De fleste tage kan ikke holde til at blive renset med en højtryksrenser. I dag kan du dog anskaffe dig en højtryksrenser, der med forskelligt udstyr, kan hjælpe dig med at rense taget på en mere skånsom måde. Når du skal i gang med højtryksrenseren, er det en god idé, hvis du skyller oppefra og ned i stedet for nedefra og op.
De fleste tagkonstruktioner er nemlig ikke bygget til at blive skyllet nedefra og op. Det kan blandt andet føre til løse teglsten, hvis du har et tegltag. Du kan også ende med at skylle den beskyttelse, taget er bygget med, af. Derudover kan du også komme til at skylle tætningerne ud.
5 – Overvej om dit tag egentlig behøver en rensning
De fleste former for mos, alger og andet skidt er ikke nødvendigvis skadelige for dit tag. Derfor bør du også kraftigt overveje, om dit tag virkelig behøver en tagrensning, inden du går igang. Du kan ende med at gøre mere skade end gavn, hvis du ikke er helt sikker på, hvad du laver.
Hvis du ikke går nænsomt til værks, kan det gå ud over tagets materialer, hvilket i værste fald kan resultere i en tagudskiftning, som ikke er helt billig. Hvis dit tag dog er rimelig medtaget af diverse skidt, bør du nænsomt rense det. Alt efter tagets alder, bør du overveje at rense dit tag en gang om året.