Når du får algebehandlet taget, går der noget tid, før den fulde effekt kan ses. Det kan også være nødvendigt med flere behandlinger, hvis man vil helt i bund. Til gengæld er det en prisvenlig løsning, som forlænger tagets levetid ved at beskytte det – og derfor ofte godt kan betale sig.
Ønsker du derimod et hurtigt resultat, bør du overveje en mekanisk rens af taget. Her får du et tag, der næsten står som nyt, og det kan efterfølgende imprægneres for at beskytte mod ny algevækst. En mekanisk rens kan desuden fjerne det meget hårdføre lav, som en algebehandling alene kan have svært ved at bekæmpe.
Der er altså mange fordele ved en mekanisk rens, men behandlingen er væsentligt dyrere (fra ca. 85 kr. pr. m²) og kræver professionelt udstyr. Det er derfor ikke noget, vi anbefaler, at privatpersoner selv forsøger.
Vi håber, denne guide har gjort dig klogere på algebehandling af tag. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.