Sådan renser du fliser

SÅDAN RENSER DU FLISER

Mange boligejere har problemer med alger på deres fliser. Algerne viser sig som regel som et grønligt skær på belægningen. Udover at det kan skæmme en ellers flot terrasse, kan det også være med til at forkorte levetiden på fliserne, hvilket i sidste ende kan betyde at de skal udskiftes før tid. Derudover udgør de algeramte fliser også en sikkerhedsmæssig risiko, da algevæksten kan gøre fliserne meget glatte. Hos Dansk Fliserens ApS er vi eksperter i at rense fliser udendørs og vi har renset flere hundrede tusinde kvadratmeter fliser gennem de sidste 5 år. Det har givet os en masse erfaringer, som vi gerne vil dele. Vi får ligeledes mange spørgsmål om lav selv fliserens, og hvordan man bedst renser fliser. Derfor har vi lavet denne guide til at rense havefliser.

Inden du går i gang med afrensning af fliser skal du bruge følgende:

  • Patio cleaner med opkobling til vand
  • En stiv kost
  • Algemiddel
  • Imprægnering
  • God tid

TRIN 1 – RYD AREALET

Fjern alle havemøbler, krukker og lignende fra arealet. Det er vigtigt at de ting, der ikke må blive beskidte, bliver stillet langt væk fra arealet eller dækket ordentligt til, da rensningen kan komme til at sprøjte en del. Derudover skal arealet fejes grundigt for skidt, sand, blade og lignende. Det gør rengøring af havefliser væsentlig lettere, og det er derfor værd at bruge lidt tid på, inden du går i gang.

TRIN 2 – START RENSNINGEN

Gå i gang med at rense arealet med en patio cleaner. Det er vigtigt at du er tålmodig og grundig med rensningen. Det tager lang tid at gøre det ordentligt. Mens du renser bør du løbende skylle arealet af. På den måde undgår du at overse mangelfuld rensning. Det er nemmere at gøre ordentligt første gang. Samtidig er det en god idé løbende at skylle facader og vinduer omkring belægningen af, inden skidt og vand begynder at tørre.

TRIN 3 – FINPUDS AREALET

Når du er færdig med at rense hele arealet, kan du gå i gang med at finpudse. Selvom du har renset grundigt, er det svært at undgå streget eller pletter, som er misset. Sørg for at de bliver renset. Herefter skylles og rengøres hele arealet igen. Er der møbler eller facader, der er blevet beskidte under rensningen, så sørg da for at de også bliver skyllet.

TRIN 4 – ALGEBEHANDLING

Nu er du klar til at algebehandle arealet. Sprøjt arealet over med et godt algemiddel. De fleste alger samt mos og flisepest, skulle være væk efter rensningen, men algebehandlingen hjælper med at dræbe de sidste levende rødder.

TRIN 5 – IMPRÆGNERING

Nu er du klar til at imprægnere. Imprægner hele arealet med et godt produkt. I forbindelse med rensningen, kan det være at sand og jord mellem fliserne, er blevet taget med. Derfor er det en god idé at feje sand ud på fliserne igen. Det er dog vigtigt at vente med dette, til efter imprægneringen er tørret igen.

Du er nu færdig med at rense og imprægnere dine fliser. Det er dog vigtigt løbende at vedligeholde imprægneringen. Det gør du ved at give fliserne minimum 2 algebehandlinger om året. På den måde burde fliserne være godt beskyttet mod fornyet algevækst.

LIDT OM ALGERNE

Det største problem vi oplever på terrasser rundt omkring i landet er grønalger. Grønalgerne lever typisk sammen med lavsvamp eller flisepest, som det også kaldes, og ses oftest som et grønligt lag oven på belægningen. Både alger og flisepest trives i fugtige miljøer. Med i gennemsnit 179 regnvejrsdage om året i Danmark giver det rigtig gode betingelser for algevækst. Algerne vokser når fliserne er våde. Derfor er der også stor forskel på om en terrasse er overdækket eller ej, og er dele af terrassen overdækket, vil denne del typisk være mindre ramt af alger og flisepest. Det sker ofte at vi oplever hvide pletter på fliser, grønne fliser og sågar helt sorte fliser. Hvis ikke en gør-det-selv fliserensning her er nok, kan en professionel fliserens være den bedste løsning.

TIPS OG TRICKS:

Vi har samlet et par gode råd, som er værd at huske for dig der ønsker at sikre en effektiv rensning af terrassefliserne.

Undgå højtryksrenseren: Det kan være fristende at rense fliser med højtryksrenser,  men det bør man altså undgå. Den kraftige stråle beskadiger overfladen på belægningen, og gør den rug. Det betyder at det tager længere tid for fliserne at tørre, efter det har regnet, og giver derved algerne bedre vilkår. Samtidig kan det give mulighed for at vandet trænger ned i fliserne, og når temperaturen bevæger sig under frysepunktet, kan der dannes frostsprængninger. Vi anbefaler derfor altid, at man investerer i en patio cleaner, hvis man ønsker at rense fliserne selv, og undgår højtryksrensning af fliserne.

Tag problemerne i opløbet: Det er meget sværere at komme problemerne til livs, hvis algerne har fået for meget fat. Selvom der kun er begyndende problemer med alger og flisepest, kan det være en god ide at rense og imprægnere allerede nu. Det vil være nemmere at holde nede, og du vil opnå et bedre resultat. Får algerne lov til at gro uhæmmet, kan det også gøre permanent skade på belægningen.

Sørg for løbende vedligeholdelse: Sørg for at vedligeholde fliserne løbende. Du kan ikke med en enkelt behandling, beskytte dig mod alger for evigt. Rensning af fliser udendørs bør du derfor se som en løbende proces, der sikrer du hele tiden har en flot terrasse der er fri for alger. Efter du har renset og imprægneret, anbefaler vi at du algebehandler fliserne minimum 2 gange om året. Det er med til at dræbe fornyet algevækst.

Brug kun kvalitetsprodukter: Det er værd at investere en lille smule ekstra i produkter af høj kvalitet. Det gælder både din patio cleaner, men i høj grad også både algemiddel og imprægnering. Der er stor sammenhæng mellem pris og kvalitet, og i sidste ende vil det afspejle sig i resultatet.

Overvej en professionel fliserens

Det koster både tid og penge at rense fliserne selv, og det kan være svært at få et 100% tilfredsstillende resultat. Derfor bør du overveje, om det bedre kan betale sig med en professionel fliserens. Priserne starter fra 60 kr. pr m2, og der er mulighed for at få håndværkerfradrag. Du kan læse mere om professionel fliserens her.

Vi ønsker dig held og lykke med rens af dine fliser. Skulle du have nogen spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på tlf 50 51 51 57, så skal vi prøve at hjælpe dig, så godt vi kan.

Brug for hjælp til rensning af dine fliser?

I Danmark er rigtig mange boligejere plaget af alger og flisepest. Det fugtige klima skaber god grobund for algevækst, og det kan derfor være rigtig svært at slippe af med.

Først og fremmest anbefaler vi at man kommer problemerne i forkøbet. Undlader man at gøre noget, vil algevæksten kun blive værre. De glatte fliser kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko, og derudover kan det blive meget dyrt. Fliser der ikke bliver holdt fri for alger, mos, ukrudt og lignende, holder nemlig ikke nær så lang tid. Derfor oplever mange at de bliver nød til at udskifte belægningen før tid.

En kost og fugesand kan være en løsning, men ofte vil man opleve at det har ringe effekt. Ellers kommer algerne hurtigt tilbage igen. Man bør være meget påpasselig ved brug af en almindelig højtryksrenser, da den kan beskadige overfladen på fliserne, og give et dårligere resultat end udgangspunktet.

Vi er eksperter på området og giver gerne et råd med på vejen omkring algebehandling. Vi glæder os til at høre fra dig!

IMG_1406-3-550x300
Fliserens2-optimeret


Luk popup Åben popup
  • Skal vi tage en uforpligtende snak?

    Ja tak!